ein

103

ein

einkafóstri (for einga-), m, udmærket fostersön, e. Aðalsteins Nkt 12.

einkagjgf, /, udmærket gave, tieilv 3.

einkannliga, adv, enestående, udmærket, Mdr 34.

einkarmaðr, m, ægtemand(foreinga.(r)-?), Ragn V 6.

einkason (for einga-), m, eneste sön, Nkt 37. 76, LU 24, Heil 24. Jfr eingason.

einkendr, adj, ene kendt eller kendt som noget enestående, siðavendi, e-d old (dativ) SnE II 246.

einkili, m, ven, (egl. "som er på samme køl, skib', skibsfælle), pul IV j 6.

einlyndr, adj, egensindig, G rettis 50.

einmani, adj, ene, forladt (som føler sig forladt), Sól 48 fejl for munarlauss.

einmæli, n, tale, samtale, på tomandshånd, under fire öjne, œxla e. Am 1, Hsv 33.

einn, talord (adj), 1) én, e. oxi pry 24, ein ótta Krm 14, eitt dægr Hhund I 6, e-u sinni Hym 35, Oddrgr 39 o. s. v., ein dóttir Vafpr 47, tveir vega at mér e-um Rorm Lv 16, ein ggurstund Vgl 61, e. vita, én (kun én), Håvm 63, eitt ek undrumk, Am 12, á e-um karfa Eg Lv 22, segja e-m allan hug tíávm 124, e. guð, én gud, den ene(ste) gud, Has 22, e. Kristr Hfr Lv 9, ein persona LU 31, allir nerna einir (=e.) Vol 28, e. ok annarr (₌ 2) Anon (X) I B 10 b; en enkelt (af flere, enten med gen. eller med af og dativ); ein festr Hhund I 4; HHj 8, Hym 13, Rp 41, Vgl 10, Hyndl 5; né e-ir, ingen (af 30), Gudr III 5; — svipr e., én (hæftig) bevægelse (uden afbrydelse og kortvarig), Hhund I 53; én, udelt, e. skattr Herv V 8. — 2) én, en enkelt, e-s drykkjar gjgld Gri 3, ek veit e. Hávm 77, 6r e-m durum Gri 23, i e-u brjósti Alv 35, es smart und e-um Hfr 3, 27, eitt lýti Korm Lv 5. — 3) eneste, eitt es vissi Hym 30, hamingjur e-ar Vafpr 49, ein af sprundum LU 90. — 4) én (bestemt), varö e. borinn Hyndl 35. 43, enn e-i dagr Fáfn 10, e-u dægri Ski 13, dægr eitt Grip 25, e-s karls synir Korm Lv 16, ein steina Gng Rorm Lv 17, e. hrókr Rv 16, mey veitk e-a Fáfn 40; HolmgB 10 (linje 1), eplit eitt LU 14. — 5) i opregninger (förste, anden, o. s. v.) bruges i reglen e. (for fyrstr, enn fyrsti), Vafpr 20, Håvm 146, Vol 2, Gri 31 o. s. v. — 6) én og den samme, oli sem ein sé Anon (XIII) B 24, e. salr Ormr 1, 1; pRolb Lv 3, Sigv 3, 8, Anon (X) III A 1; setja i e. stað LU 96, ein misseri Gudr I 8; Håvm 35. 73, Sigsk 68, Helr 12; ein sæing Rorm Lv 40, jfr e. ekki Fj 24. — 7) alene (forladt), láta konu e-a, forlade sin hustru, Hfr 1, 4, Anon (X) II B 4. — alene (uden følge eller selskab), ein sat úti Vsp 28, Sigsk 6, hvi e. sitr Ski 3, vas sú ein véttr HHj 27, e-ir tveir Vgl 22, hvi est e. kom-inn pry 6, e. saman Håvm 47, Fåfn 2, Herv II 1, Ragn II 1, ek bar e. af ellifu Vém, komk e. til peira HolmgB 10. — 8) alene, lutter (ofte vilde man her bruge

'kun', 'lutter', til at gengive ordet; oftest efter subst.), fimm vetr e-a Oddrgr 14, pórr e. par vá Vsp 26, så e. veit Håvm 18, heiptyrði ein Fåfn 9, vask e. faðir Hhund 139, nema e-ir viti Håvm 98, með skœtingu einni Hárb 59, frétt e-a hafa Fj 32, e-ir ér Hamd 5, grey eitt, kun en tævehund, Håvm 101, ggfugir e-ir Eirm 2, ef skal e. ráða Harkv 6, áræöismenn e-ir Harkv 21, sumir e-ir, kun nogle, Mhkv 24, tveir e-ir Sindr 2, pat eitt lifir pHjalt 2, eitt es mål Sigv 11, 14, vinna fremð e-a Am 3, 3, yrkja flokka e-a Rst 34, veröa at tungum e-um LU 39, fátt eitt lv 26; hertil kan henføres udtryk som mikit eitt med nægtelsen i verbet, mikit eitt skala gefa — litit eitt, kun små gaver, Håvm 52 (jfr munut fleiri — munu færi). — 9) som ubestemt artikel findes e. meget sjælden; sák e-um hal (bíta orð) Håvm 118, fljóð eitt HHj 35, innan i ormi e-um LU 15, bjóða engli e-um LU 24, ein sála Gd 20. — 10) gen. plur. einna bruges med superlativ for at forstærke betydningen i denne (— allra; egl. betyder e. ^saf de enkelte, af alle tagne enkeltvis'') e. hvatastr Håvm 64, Fåfn 17, e. beztr Hsv 17, e. æztr manna Hfr 3, 26; på lignende måde må det enestående udtryk: e. nokkurr, nogen af alle (enkeltvis), Vsp 40 °(jfr góðra ngkk-urr) opfattes. — 11) gen. sing. eins med at, at e-s, kun, alene, eigi at e-s i fogru er fengr Mhkv 17, Nkt 24, pvit eins, kun således, Sigv 3, 19. — 12) dativ sing, ntr. einu med komparativ, e-u meinligra, betydelig skadeligere, Svarf 10; med at, at e-u kun, ilt at e-u Bergb 10, í þurö at e-u Bjhit 2, 8, litt at e-u, kun lidt, Steinunn 2, landi víkr norðr at e-u, landet drejer sig kun mod nord, mere og mere mod nord, Rv 23. — 13) eina: því e-a, kun således, Leið 4 (e. er den svage form for einn).

einnhverr (jfr einhverr), hver enkelt, en enkelt (ubestemt hvilken), dylja må pess er e. segir Mhkv 1, e. ýta LU 92; gen. eins hvers, i betydning nogen, en, PI 49, ntr. eitt hvert, et eller andet (sværd), Bersi 2.

einnættr, adj, en nat (dag) gammel, om Vale Vsp 32, Bdr 11, e. iss Håvm 86.

einráðinn, adj, afgjort bestemt (egl. 'bestemt i én retning ), mest i ntr. láta e-it, være bestemt på, ólhelg 3, hafa e-it d. s., Refr 3, 2, Ratr 12.

einráðr, adj, egenrådig, egensindig, i superl. Bós 1.

einriði se Eindriði.

einrænliga, adv, egensindig, afstikkende, SkrautO 1.

einskepjandi, m, 'ene-skaber', som ene har skabt, e. landa (jordens), gud, Has 3.

einskgpuSr, m, 'ene-skaber', som ene danner, foranstalter, e. galdra, galderens enefrembringer, Odin, SnSt 4, 4.

einsmurning, /, enestående, udmærket, (egl. 'eneste' som duer) salvning, her konkret, salve, Heilv 12.