eim

102

em

eimurii, m, nogen (noget) altid erindret, Bjhit 2, 6.

eimyrja, /, blandt ilds-navne, pul IV pp 2, men betydningen er sikkert 'gløder', 'glødende aske', (jfr no. e.), ægir er sem e-u hrceri, havet ser (på grund af morild) ud som om man rodede i gløder, Fridp I 7; Bergb 2.

eimyrkligt (skr. eimmyrk-, einmyrk-), adj, Bergb 11 synes at betyde 'mörk på grund af damp, em\

eimþreytir, m, '■ild-udmatter', Haka kleif-ar, søens, eimr, (ild), guldet, dets preytir, overvinder, gavmild mand (ordet beror iøvrigt på rettelse), Jgkull 1.

einagi, m, klædningsstykke, kappe (se SnE II 494, hvor ordet skrives einhagi og forklares ved "sleða" o: slœöaV ylgr e-a, kappens ulvinde (en hånende kenning for at betegne vedkommende kvindes grådighed, jfr sammenhængen), (grådig) kvinde, Bjhit 1, 1. Jfr Falk, Kleiderk. 161.

einarðliga, adv, rask og ligefrem, frimodigt, unna drótni e., elske gud oprigtigt, Heil 5.

einarðlyndr, adj, frimodig, djærv af sind, Nkt 77.

einarSr, adj, 1) frimodig, djærv (modsat falsk; af ein-harðr 'hdrd, ubøjelig'), standhaftig, e. í sverða dyn Krm 23; láta e-t við e-n, vi« sig oprigtig, uden falskhed, mod en, være venlig mod en, Hyndl 4. — 2) stadig, uafbrudt, e-t år, uafladelig åring, Leið 11; e-t ntr. som adv, uafbrudt, ráöa veldi e. Mark 1, 23; Sturl 7, 2, Gullás 1, Nkt 68; i formen einatt (den moderne form) Mv III 23.

Einarr, m, navn på forskellige personer, E. jarl på Orknøerne Am 5, 5, — E. pambarskelfir Hhard 12, — E. Skúlason, ESk 13, 3.

einbani, m, 'ene-banemand'', som ene dræber (en anden), e. burar Miðvitnis, Odin, Gri 5, orms e., Tor, Hym 22, jarla e., Hakon d. gode, Hák 3.

einberni, n, eneste barn, sön, LU 56.

eindaga, (-aða, -aör), aftale en bestemt dag (til noget), e-aðr fundr pjóðA 4, 24.

Einderiseyjar se Inndyriseyjar.

Ein(d)riði, m, 1) navn på Tor (egl. 'som ager ene'; d blev tidlig indskudt; senere blev mandsnavnet E. eller — yngre — Indriöi almindeligt), Haustl 19, pul IV d; hofs lond E-a ok banda, Tors og gudernes hov-lande (helligdomme), Vell 15. — 2) som mandsnavn, E. den unge (12. årh.), ESk 6, 45.

eineygr, adj, enöjet, om Odin, Harkv 12.

einfaldr, adj, enkelt, usammensat, e-t boð, enkelt, klart, bud, LU 14, e-t lof, enkelt ros, ros for en enkelt ting (esat lof e-t, berømmelsen er mangeartet), ESk 1, 3. — 2) oprigtig, ærlig, om apostlen Johannes, Alpost 4. — 3) enfoldig, auð-trúa er e. maðr Hsv fin.

einfeldr Hard 1 er uden tvivl fejl, vistnok for einvaldr (auðs), s. d.

einfætingr, m, enbenet mand, Anon (XI) Lv 1.

einfættr, adj, enbenet (af hvem det ene ben er afhugget), Grettis 3.

eingabarn, n, eneste barn, Herv III 7.

eingadóttir, /, eneste datter, Vol 36, HHj 36, Hfr Lv 2, Herv III 1; e. Ónars, jorden, Hfr 1, 5, e. Loka (ved rettelse), Hel, Nkt 9.

eingason, m, eneste son, Gróg 2.

eingavin, m, eneste ven, fortrolig ven, Qrv VIII 11.

eingetinn, adj, enbåren (unigenitus), om Kristus, Heilv 17, LU 8, Gd/i 66, Mgr 25.

eingi se engi.

eingr se engr.

einhagi se einagi.

einhendis, adv, egl. 'med én hånd'', ligefrem, direkte, porv veil, men iøvrigt urigtig v. 1. til Endils (jfr alshendis).

ein(h)endr, adj, enhændet, omty, Run 23.

einheri, m, i sing. kun Lok 60 om Tor "som kæmper ene", ellers kun i pi, ein-herjar, om de krigere, som efter døden samles i Valhal og udgör dennes befolkning — ved siden af guderne —, og som udgör ragnaröks-hæren imod jætter og utysker, egl. 'de som hører til, udgör én hær' (jfr tveir ro eins herjar), Eirm 1, Hák 16, Vafpr 41, Gri 18. 23. 36. 51, Hhund I 38.

Einherja, /, spøgefuld betegnelse for en elskerinde (v. 1. einhverja), Hårb 30.

einhlitr, adj, ene tilstrækkelig, som er sig selv nok, e-tt til yndis inissu, Grettis 1, e. þóttumk of farar Hæng V 4, verða e. at orði Leið 34, Mgr 3, áhlaup munu eigi e-t Vigl 15.

einhverr, pron., som oftest einn hverr, nogen, en eller anden, Hávm 121 (vist i en interpolation), som v. 1. til einherja Hårb. 30.

einigr, ₌ engi, ingen, kun i pi. e-ir, Jorns 1, acc. e-a Ragn VIII 2, men her vistnok fejl for andviga.

eining, f, enhed, e, sonn i prennum greinum, om treenigheden, LU 1; Ndr 1, Heil 17.                                         )

einir, m, ene, enebærtræ, pul IV kk 2; e. hranna elds, guldets ene(træ), mand, Hard 13.

eink, /, kun i enkelte kasus, i forstærkende betydning, 'særdeles, fortrinlig'; gen. sing.: e-ar, e. meinn Gunnl Lv 2, e. mildr Rst 13, e. breiðr ESk 1, 3, e. tíðr, meget kær, Mark 1, 4, Kolli 5, e. roskr Mhkv 5, e. fúss Nj 16, e. gegn Hl 26 a, e. lágr Rst 35, e. snarla Rst 21; — gen. plur., e-a, e-a Qrr J6r 4; — dat. plur., e-um, fortrinsvis, slikt eru e. yrkisefni, Jorns 11, e. vandliga, meget omhyggelig, Sól 28.

einka-, yngre form for einga, ved sammenblanding med det foranstående ord i nogle ord.

einkabrúðr (for einga-), /, eneste brud, om kirken (som Kristi brud), GdfS 46.