eið

100

eig

eiðvandr, adj, omhyggelig med hensyn til sin ed, samvittighedsfuld, om Hakon jarl Vell 7, om kong Hakon d. gamle Sturl 6, 4.

1.  eiga, f, ejendom, besiddelse, Lok 65, Sigsk 47.

2.  eiga, (átta, áttr), 1) eje, besidde, om konkrete genstande og lign., e. alt Nkt 7, e. (sverð) HHj 9, Óðinn á jarla Hárb 24, e. stað Alv 3, e. sali Vsp 5, e. mankynni Hårb 31, e. heima Hhund II 5. 6, e. bu Hárb 6, e. mæti Vgl 14, e. tvær geitr o. s. v. Håvm 36, e. hver (kedel) Hym 39, tgflur es áttar hofðu Vsp 61, e. nest á frestum, have til gode, kunne vente, Egilss (XI) 4, — om egenskaber, e. sól, have sjæl, OSúrs 9, e. sefa Fj 4, e. hug Sigsk 61, e. hverfan hug Sól 31, e. móð Qhv 3, e. hyggju Am 2, e. afl Hårb 26, e. Hf Re g 3, — om forhold, til personer, e. foður Fáfn 2. 5, e. móöur Hyndl 13, e. son" Rp 36, e. erfinytja Sigsk 26, e. arfa erfinytja Eg Lv 42, e. erfivorð Nkt 3. e. bur Lok 27, e. mart barna Nkt 8, e. ætt Hhund II 18, e. ætt saman, have fælles herkomst, Fáfn 13; þanns e. vildi, have til ægte, Sturl 3, 19, Hhund I 37, e. konu HHj 25, Qrip 42 o. s. v. (utal af eksempler), e. eingadóttur Ónars Hfr 1, 5, e. Ingibjorgu Jorns 45; e. dróttin Eyv Lv 10, e.° vin Håvm 44, e. sér fulltrúa Sigsk 14; e. saman rógsmenn, have indbyrdes bagvaskere, porm 1, 4; jfr eigi hann jotnar, jætterne tage ham, "Am 33. — 2)"" have (være sysselsat med), e. annat at drykkju-mglum Harkv 13, e. sýslur Hhund I 17, e. alfa-blót Sigv 3, 5, jfr e. veg, vega, have veje, være undervejs eller være i bevægelse, om personer, Grett 2, 7, Hak 9, om elve, Gri 26, e. ggtur til goðs Sól 74, e. e-t við e-n, have noget med en at göre, Guðr III 3, e. odda messu Rrm 11, e. geirs geigurþing við e-n, have kamp med en, Hfr 3, 9, e. hjaldr við e-n Edáð 8; absolut, e. saman Hl 17 b, e-sk við, have med hinanden at göre, Nkt 77, illr at e. viö, vanskelig at have at kæmpe med, Jorns 26. — 3) have, (om rådighed), e. i annars brjóstum Håvm 8, e. róð e-s Alv 4, e. vald Hårb 25, e. und sér, være mægtig, Mhkv 25, jfr e. vald und e-jn, have sin magt fra en, Hfr Lv 9, e. und oðrum, have hos (tilgode hos) en anden, Hsv 29. — 4) med adj. neutr., e. ólifat, have (så og så meget) tilbage at leve, GSúrs 14, e. hljótt, have det roligt, leve i fred, Am 56, e. hægt, have det godt, være tilfreds, Háv 2, e. gótt við e-n, stå i godt forhold til en, St 22, e. varit til e-s, have forudsætninger til noget, årsag til noget, Mhkv 2, e. heimilt, have lov til, Mhkv 3. — 5) andre forbindelser, e. fgr fyr hendi, have en rejse at foretage, Sigv 3, 13, e. tóm, have ledige stunder, Am 63, e. veru, have (trygt) sted at være, have ret til at være, Fj 2; — ofte med sér, es sér né áttit, som intet ejede, Am 99, e. sér veru i vg, have et (trygt) ophold i fare, Håvm 26, e. sér

ógóða móður Harð 3; — med til, e. e-t til, besidde noget (egl. have noget på rede hånd), Anon (X) III B 1; — med infinitiv (for objekt), e. at heita, have det navn, Rp 45. — 6) et par isolerede udtryk: e. gildi, skulle tage, have ret til at få, kræve, erstatning, Vsp 23, — e. sakar, have skyld, have udøvet krænkelser mod andre (for hvilke man kan vænte hævn), Hårb 12.

—  7) med part. pass. (uden at det samlede udtryk kan siges at være perifrastisk i egenlig betydning), e. eiða svaröa við e-n, have, besidde, aflagte eder overfor en, overholde sine aflagte eder overfor en, Akv 30, e. ulfa alna, have ulve fødte, have ulveyngel, Hhund I 39. — 8) hyppig med' infinitiv (med eller uden at), have at, kunne, være forpligtet til, burde, (egl. 'have noget til at...', derfor ofte med et subst.) e. dóð at drýgja Eg Lv 6, e. at færa Korm Lv 25 jfr 39, e. rjóða EValg, e. varöa Hfr 3, 14, e. (at) gjalda Eg Lv 20, Hhund I 11, Refr 2, 3, e. ráða láði Kolli 4, e. launa Am 13, e. forðask Hhund II 32, e. at minnask Sigsk 56, e. at frétta Am 81, jfr fæst eigi því níta, intet skulde kunne hindre det, Am 34, fár átti fagna Krm 19, e. at hrósa Herv I 1, vér ættim kalla á Jésúm Lil 50, e. at heiðra Gd 24.

—   Part. aet. eigandi, hugar e., modig mand, Herv III 17 jfr 6, eigendr, om Sigurd fafnisbane alene, Guðr II 5, jfr KG. Nj. II, 562 f.), e. oglis tuns, rige mænd, mænd, Ratr 15.

eigi, nægt. part., ikke, (findes undertiden, hvor den uden tvivl har fortrængt -at fðjet til verber, f. eks. sparði eigi hilmir (for sparðit) Hhund I 9 (jfr Gerings Wörtb. sp. 183); hygg e. beð byggva pklypp, drakk e. ek drekku Sigv 7, 8, oss hlœgir þat e. Korm Lv 2, e. hugðak Ellu Krm 24, geig es pik sék e. Has 16, at gáir e. Håvm 114 o. s. v. e. engi — allr (jfr den pros. bemærkning) SnE II 192. Jfr Neckel, Zs. f. vergl. sprachforsch. 45 bd.                                             .

eigin, n, blandt navne på sæd, pul IV ddd 1; jfr no. eigin(d) 'kornspirer på ageret (Aasen).

eiginbruSr, /, ægtehustru, PI 17.

eiginkona, /, ægtehustru, Hsv 10.

eiginkvón, /, s. s. foregående, Katr 26.

eiginmaSr, m, ægtemand, Ratr 18.

eiginn, adj, egen, e-t riki Ht 14, e. un-nandi Mv I 4.

eign, /, ejendom, besiddelse, e. ok auð-salir Fj 7. 8, e. foður Oddrgr 14 (næppe at forstå 'besiddelse af sin fader', 'det at have ham levende længe'), leggja e. á e-t Sigv 11, 14, e-ir lofða, besiddelser, gårde og landtilliggende, Sigv 11, 5, e-ir goða, gudernes boliger, Vafpr 50, ₌ vé i det følgende vers; kalla e. á e-u, erklære noget for sit, Lil 84. — Jfr viðr-.

eigna, (-aða, -aör), tilegne, give, e. e-m heimsku þrótt, tillægge en dumdristighed, erklære at en er kraftig på grund af sin fremfusende dumhed, Hálfs IX 6, e-aðr