gagl

167

galg

gól of hónum (Eggþé) í g-viði fagrrauðr hani, medens H har galg-. Galgviðr har Mullenhoff villet forklare som 'Fugleskov' i alm., jfr SE, men, som Bugge har bemærket (udg. 390), går dette næppe an. Der måtte så snarest skrives Gagl-som egennavn på skoven (træet?, der så måtte antages at have fået navnet efter gæslinger; men for sammenhængen synes dette betydningsløst, da Eggþér næppe er at opfatte som gæslingepasser). Jfr Kock, Arkiv XXVII, 110 ff

gagn, n, 1) gavn, fordel, nytte, krjupa at g-i, /// sin nytte, j: helbredelse, Þloft

3,  8, koma at g-i, //'/ nytte j: beskyttelse, Krm 22, hafa g. kvæða, have gavn, j: fornöjelse, opbyggelse af, Rst 35. — 2) støtte, hjælp, vinna gjold g-s Arbj 13, mart g. sst 24. — 3) nyttig genstand, g. brann þegna ÞjóðA 3, 21. — 4) hvad der er til nytte (under en proces), bevis, mest i pi, nu emk sóttr gognum Korm Lv 46. — 5) især bruges ordet om 'sejr i kamp\ með g-i Sigv 7, 6, fáa g. Graf 3, fæsk g. Ht 9, þiggja g. Ht 59, vega g., Þdr 21, ráða g-i Ótt 2, 10, ESk 6, 32, hrósa g-i Vell 32, magna e-n g-i Þmáhl 17, remma e-n g-i Ótt 2, 18, valda g-i, besidde sejren, Sigv 12, 6, hafa g. ór hverri gunni Bplv 6, g-i feginn HÃ¥rb 29, FÃ¥fn 25, verðr g-s Hak 12. Jfr mál-, Ó-.

gagnauðigr, adj, rig på nytte, held, fagna g-igstri sælu, om saligheden, Gd 20.

gagnflaug, /, (v. 1. gogn-), pil (egl 'fly-' vende imod:), Pul IV o 1.

gagntyr, /, mod-bevægelse, bevægelse mod hinanden, g. vápna, kamp, Sturl

4,  18.

gagnhollr, adj, gensidig huld, venlig, erusk g-ir Håvm 32; gagn kan også opfattes som forstærkende, 'meget.

gagnhræddr, adj, 'gennembangé', meget forskrækket, GOdds 4.

gagnmølugr, adj, modsigende, som har lyst til at modsige, Hsv 84.

gagnprúðr, adj, meget modig, Hskv 2, 13.

gagnprýðandi, m, som vinder herlige sejre (eller 'som pryder andre ved fordele, gaver¹', men næppe rigtigt), Am 6, 7.

Gagnráðr, sikkert urigtigt Vafþr for Gangráðr, s. d.

gagnsmaðr, m, person, som bliver andre til nytte, hjælper, om Hrafn Sveinbjorns-son, GSvert 7.

gagnstigr, m, 'gensti', genvej, gotur allar ok g-ar Bós 6, g. gýgjar, klippe, klippevæg, Hskv 2, 7. Jfr gagnvegr.

gagnsvanr, Þdr 4, urigtigt for Gangs vanr.                         )

gagnsæli, /, sejrscélhed, sejr, hvárr hlýtr fagna g., hvem der går af med sejren, Hrafn 3.

gagnsæli, adj, sejrrig, rig på sejre, Stúfr 1, Anon (X) IIB 3.

gagnsær, adj, gennemsigtig, g-tt gier Mhkv 27.

gagnvegr, m, genvej, g-ir liggja til góðs vinar Håvm 34. Jfr gagnstigr.

gagnvert (v. 1. -vart), adv, lige overfor, sitja g. Arn 5, 1.

gala, (gól, galit, mase. galinn kun som adj, s. 5), 1) synge, især om tryllesang, svá ek gel Håvm 149, g. ljóð Håvm 160, g. galdr, galdra Håvm 152, Grog 5 o. s. v., Oddrgr 7, g. rikt, kraftig, Oddrgr 7, g. e-m e-t Håvm 160, g. und randir, synge (tryllesange) under, ind i, det hule af skjoldene, Håvm 156, g. ryðs bol ór hårs hlíðum, ved tryllesange at løsne henen ud af hovedet, Haustl 20. — 2) om ubesindig tale, tunga gelr sér ógótt Håvm 29, Lok 31. — 3) om fugle, skrige, gale, om haner Vsp 42. 43, om krage Håvm 85, om ornen HHj 6, om ravnen Hróm 1; gólu (o: gól of) om hunden, 'hyle\ Bdr 3, er tvivlsomt. — 4) om vindens susen, g. á húsi Svarfd 8, g. i reipum Anon (XII) B 3. -- 5) part. pass. galinn, egl. 'som har været påvirket, gjort gal, ved tryllesange", gal, rasende, tåbelig, g. glópr Gunnar.

Galabes, en dal, Merl I 26.

Galarr, m, en dværg, egl. 'den syngende, skrigende", Fjalars broder, men som jættenavn Pul IV b 3.

galdr, m, (-rs; -rar), sang, især tryllesang, g. galdra Hard 18 (jfr sveinn sveina, hlymr hlymja), næmr g-rs GSúrs 15, góðir g-rar Sigrdr 5, bitrir g-rar Oddrgr 7, gamlir g-rar (jfr forn, forneskja) Frp I 3, meginramrnir g-rar Sigv 12, 16, g-rs faðir, Odin, Bdr 3, fara at g-rum Jorns 2, gala g., galdra Håvm 152, Gróg 5. 15, lirla g. (hds g-rs), nynne (trylle)sange, Hhard 9; g-rs hapt, Sigyn, Pdr 3. I kenninger, for kamp: Gunnar g. Sigv 1, 4, Geitis g., hvor Geitir synes at være søkongenavn, Gestr 2, hjprva g. ESk 7, 7, dreyra fasta g. Korm Lv 31, grimu g. Pmåhl 16, skjaldar g. Ht 58, Grettis 1, hjaldrseiðs vébrautar g. Gldr 1, vápna g. Pmåhl 10, ESk 6, 43, malma g. Gunnl Lv 3, — for tunge: g-a fles Vell 5, —for mund: g-ra smiðja PjóðA 4, 14; — for guld, idet da g. bliver brugt som synonym til 'tale, ord': Iðja g., jættens tale, Nj (XII) 3, g. heiðar jpfra (jætternes), ESk 13, 2. Jfr flein-, herði-, hjpr-, leysi-, .liknar-, mein-, odd-, stål-, val-.

galdr-Freyr, m, 'galder-Frey', g. Sigars tjalda, kriger (Sigars tjalda, skjoldenes, g., kamp), Ingj 1, l.

galeið, /, (pi. -r), et slags krigsskib (lånt fra middelned.ty. galeide), Pul IV z 4, Hskv 2, 1.

galgi, m, galge, g. feksk Arn 6, 7, á hóum g-a Fj 45, gorr g. Am 22, hoggva g-a Am 39, festa å g-a Am 59, Hamb 21, eigi hann g., gid galgen måtte tage ham, Am 33; g-a farmr (v. 1. gramr), Odin, Hal 1, g-a valdr, d. s., HelgÖl, geirveðrs seiðs g., sværdets galge, arm, Eg Lv 12, tangar hanga-g., d. s., Ry 7; uforstået er